søndag den 22. marts 2020

New Cairo


St. Antonious-klostret i Egyptens østørken. Fyldt med pilgrimme.
For at kunne mødes med min sædvanlige samtalelærerinde er jeg flyttet ind på et hotel i New Cairo tæt på universitetet. Sædvanligvis bor jeg på Zamalek, når jeg er i Cairo, men jeg har gjort en undtagelse for ikke at skulle køre frem og tilbage.

New Cairo er lige på grænsen til ørkenen. Det mest slående er den helt ufattelige byudvikling, der er i området. Egypten er et land i rivende udvikling på flere måder. Et gennemgående tema er befolkningstilvækst og byudvikling. Der bor ca. 100 millioner mennesker i Egypten, og befolkningen vokser med ca. 6.000 personer om dagen. Ikke desto mindre bygges der nyt langt hurtigere end befolkningstilvæksten kan opsluge, så der er mange tomme bygninger - ja, hele bydele, faktisk hele byer står tomme.

I modsætning til Zamalek, så har jeg på to dage ingen udlændinge set. De lokale lader i øvrigt ikke til at tage notits af mig og forsøger ikke at tale engelsk til mig.

Jeg gik i dag en tur rundt i kvarteret, som består af færdige bygninger og byggegrunde og alt der imellem. Mest det sidste. Huset, hotellet ligger i, er omringet af huse, der mest af alt ligner tomme skaller, som måske bliver fyldt ud med tiden.

De fleste nye bygninger ligger i 'compunds' bestående af en masse stort set ens huse, som er indhegnet og med en officiel indgang bemandet af vagter. Det er altså en slags gated communities. På samme måde som under Niebuhrs tid i Egypten kan man altså nu ikke længere gå ind i alle kvartererne. Har man ikke noget at gøre i et compound, bliver man ikke lukket ind. Det betyder også, at det kan være lidt svært at finde rundt ved brug af Google Maps. Man støder uvægerligt ind i nogle mure, som omkranser et compound. Murene er ikke til at se på kortet.

I går var jeg på tur i den østlige ørken for at besøge verdens ældste kloster, St. Anthonys kloster. På vejen kørte vi forbi den nye administrative hovedstad, som efter planen skal åbne om fire år, fortalte chaufføren mig. Men allerede nu er den på størrelse med København at dømme efter Google Maps og køreturen. Tusinder af tomme beboelsesejendomme, som efter planen skal blive hundedyre at bo i, står tomme. Hele byen er også et stort compund. Folk er delte i spørgsmålet om, om det bliver en succes eller en fiasko. Men den nye hovedstad ligger så langt fra den gamle, at i hvert fald statens ansatte vil føle sig presset til at flytte derud. Hvis det altså bliver til noget med at flytte administrationen derud.

Udsigt fra indgangen til den hule, St. Antonious boede i i de sidste 40 år af sit liv.
 Herunder lidt stemningsbilleder fra New Cairo/ The 5th Settlement (التجمع)
For at komme hen på universitet skulle jeg gå blandt andet ad denne vej. Hold til højre!

Indgangen til et af de få færdigbyggede compunds.










Kvarteret var jævnt kedeligt. Der er ikke noget gadeliv men i stedet en masse malls, som de lokaler ynder at hænge ud i. Sådan bor de rige egyptere i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar