El-Alamein og Deltaet

Et fly fra slaget fundet for få år siden og sat i stand til udstillingen foran museet.

Sidste dag på turen sluttede, som den startede - med en tur med min chauffør/fixer, Mohammed.

Efter at have tilbragt en uge i byen tog jeg igen udenfor. Jeg forsøger altid at se noget nyt, når jeg er i Egypten. Men jeg har efterhånden været her en del gange, så der skal mere og mere fantasi til at finde noget. Men det handler også bare om at komme lidt ud at køre for at se noget andet end byen. Og så er chaufføren en billigere samtalelærer time-for-time, end mine sædvanlige lærere er.

I dag gik turen til el-Alamein, som ligger ved Egyptens nordkyst mellem Alexandria og Marsa Matruh. På hjemturen havde vi planlagt et besøg i Nil-deltaet, som den ene af de to store halvdele af 'ude på landet' i Egypten. Den anden er den øvre (sydlige) nildal, som jeg tidligere har besøgt på et nilkrydstogt mellem Luxor og Aswan.

El-Alamein er kendt for at være skueplads for et vendepunkt i Anden verdenskrig. Det er for omfattende at beskrive i detaljer her. Men der er et nyere museum, der beskriver slaget, og så er der en masse gravpladser for de døde, hvoraf jeg tog ud for at se den fra British Commenwealth.

Museet var bemandet af en flok sikkerhedsfolk og guider. Men i løbet af den time jeg var der, var der ikke andre besøgende end mig selv.

100 pund (40 kroner) for udlændinge. 10 pund for egyptere.

Gravpladserne var for egyptiske forhold meget velholdte. Det er gribende at forestille sig, det enorme slag, der har stået på her.

Nybyggeri ved kysten.

På samme måde som en ny hovedstad og andre splinternye byer skyder op, er der langs kysten ved el-Alamein ved at blive bygget en kæmpe by. Min fixer-chauffør kunne fortælle mig, at det var sommerresidenser for overklassen, på samme måde som den nye hovedstad er til overklassen. Her bor overklassen tre måneder om året i de varme sommermåneder. I den periode flytter supermarkeder og apoteker og den slags med, forefter at vende tilbage til Cairo med de rige tre måneder senere.

Utopia. En bog af Ahmed Khaled Taqfiq skrevet i 2008. Bogen er en dystopisk sci-fi med et bud på, hvordan Egypten i 2023 vil være kollapset i to dele, en rig og en fattig, hvor den rige del har isoleret sig i en aflukket enklave på nordkysten af landet. De fattige udenfor er overladt til sig selv. Det sammenfatter meget godt det, jeg har oplevet på denne tur. Der er en helt ekstrem økonomisk polarisering i landet, og der er stort had og mistro mellem samfundsklasserne. De rige bygger nyt. Ny hovedstad, nye kvarterer og nye ferieresorts. Alt er omsluttet af mure og checkpoints for at holde de fattige ude. Jeg havde hørt om bogen før turen, og jeg fandt denne kopi lige inden min tur til nordkysten. Tiden må vise, om jeg får kæmpet mig igennem den.

Et af de få tilbageværende beboede lerhuse.

Efter el-Alamain kørte vi ind i Nildeltaet, som mest af alt bare er by, by, by med lidt grønt imellem. Alle byer ligner hinanden, og de er mere eller mere vokset totalt sammen langs vejene, som som ofte ligger langs flodarme eller vandingskanaler.

Min fixer-chauffør fortalte, at der var meget landbrug i deltaet og spurgte, om vi også have meget landbrug i mit land.

- Ja, over det hele. Næsten hele Danmark er landbrug.
- Ah, så I har også delta?
- Nej, vi har ikke noget delta. Vi har jo ikke nogen nil og heller ikke andre floder.
- Jamen ... hvor kommer vandet så fra?
- Ovenfra. Regn altså.
- Jamen, kan det regne nok til det?
- Ja, altså, det regner ret meget. Ca. hver anden dag og i store mængder.

Han var dog ikke helt overbevist om, at det virkelig kunne være rigtigt.

Ude i deltaet talte jeg med en masse mennesker (mænd. Man møder ikke kvinder), som bød mig på te og kaffe. Jeg havde virkelig lyst til at tage en masse billeder, men der var lidt for mange øjne på mig, til at jeg følte mig komfortabel med det.

Jeg tog denne selfie mest på grund af de tre gamle mænd, der sidder på marken bagved. De sidder bare på jorden og sidder. Jeg var ude at tale med dem. Hyggelige fyre.

By og landbrug ligger side om side i hele deltaet. Der er ikke mange større byer, og det hele glider bare lidt ind i hinanden i en uskøn blanding.